Det danske mindretal i Tyskland er et af de fire statsanerkendte mindretal i landet. Den er primært beliggende i den nordlige del af Tyskland, med hovedkvarter i Flensborg og repræsentation, der strækker sig til distriktet Rendsburg-Eckernförde. Bosætningsområdet omtales også som Sydslesvig/Südschleswig.

Den vigtigste kulturorganisation, der repræsenterer den danske minoritet, er SSF (Sydslesvigsk Forening). Ud over kulturelle aktiviteter er mindretallet politisk aktiv og har sit eget parti kaldet SSW (Südschleswigscher Wählerverband).

Den danske minoritet er godt integreret i det tyske skolesystem og driver talrige skoler, hvor undervisningen primært foregår på dansk. Dette muliggør bevarelse af det danske sprog og fremmer sproget og den danske kultur inden for lokalsamfundet. Desuden udgiver den danske minoritet sin egen daglige avis og arrangerer forskellige begivenheder, der bidrager til at opretholde dens kulturelle identitet og fremme fællesskabsfølelsen.

Politisk er det danske mindretal repræsenteret på alle niveauer af regeringen, herunder på forbundsniveauet siden efteråret 2021, hvor en repræsentant blev valgt til den tyske forbundsdag.

Offentlige helligdage fejres i overensstemmelse med danske traditioner og skikke, hvilket yderligere styrker minoritetens kulturarv. Ifølge oplysningerne indtil min seneste opdatering i september 2021 identificerede cirka 50.000 mennesker sig som en del af det danske mindretal i Tyskland.

Sinti og Roma har boet i Tyskland i omkring 600 år. Afhængigt af hvor de bor, kalder mindretallet sig selv enten Sinti eller Roma. De, der lever i Vesteuropa og Centraleuropa, kaldes oftere Sinti, mens dem fra Østeuropa og Sydøsteuropa kaldes Roma. De første optegnelser om Sinti og Roma i Tyskland går tilbage til 1407.

Udover tysk taler de cirka 60.000 Sinti og 10.000 Roma, der bor i Tyskland, romani, som er minoritetssproget.

Sinti og Roma-mindretallet er organiseret i forskellige foreninger, og en af de centrale organisationer er Zentralrat der Deutschen Sinti und Roma (Centralrådet for tyske Sinti og Roma).

Den frisiske etniske gruppe i Tyskland bor på vestkysten af Slesvig-Holsten og i det nordvestlige Niedersachsen. I Nordfriesland beskriver 60.000 mennesker sig selv som frisere, hvoraf omkring 10.000 taler frisisk. Andre frisere i Tyskland bor i det nordvestlige Niedersachsen og i Saterland (i den nordvestlige del af distriktet Cloppenburg). Afhængigt af hvor de bor, betragter friserne derfor sig selv som nordfrisere, østfrisere eller saterfrisere. Uden for Tyskland er der også vestfriserne, som er hjemmehørende i Holland.

Der er mange organisationer i Nordfrisland, som arbejder for at bevare det frisiske sprog, kultur og identitet. De er samlet under paraplyorganisationen Frasche Rädj / Friesenrat Sektion Nord.

Det tyske mindretal i Danmark har eksisteret siden folkeafstemningen og den efterfølgende afgrænsning af grænsen mellem Tyskland og Danmark i 1920, hvilket gjorde Nordslesvig dansk. Bonn-København-erklæringen fra 1955 lagde grundlaget for den kulturelle selvbestemmelse for både det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark. Det tyske mindretal i Nordslesvig/Danmark har omkring 15.000 medlemmer.

Deres hovedorganisation er Foreningen af tyske nordslesvigere (Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN) og fungerer som deres repræsentant. Den udfører politiske, kulturelle, sociale og økonomiske opgaver.

Det tyske mindretal i Danmark opretholder egne børnehaver, skoler og biblioteker, udfører kirkeligt og socialt arbejde, udgiver sin egen daglige avis og tilbyder kulturelle og sportslige aktiviteter gennem mange foreninger.