Det danske mindretal i Tyskland kan spores tilbage til delingen af Slesvig efter folkeafstemningen i 1920. Forud var gået slesvig-holstenernes oprør mod Danmark i 1848, som førte til krig mellem Danmark og de allierede Preussen og Østrig, med det resultat, at hele Slesvig tilhørte Preussen indtil 1920. Udfaldet af Første Verdenskrig muliggjorde den førnævnte folkeafstemning, som resulterede i, at den nordlige del faldt til Danmark og den sydlige del til Tyskland. Da man definerede den nye grænse, lagde man mindre vægt på sproglinjen; det var mere et spørgsmål om at tildele så meget territorium som muligt til Danmark. Det efterlod nationale mindretal af forskellig størrelse på begge sider af grænsen. Nord for den nye statsgrænse var de tysktalende borgere, syd for den de dansktalende borgere. I den nationalsocialistiske æra blev mindretallet ikke direkte forfulgt, men de blev udsat for repressalier. Som de eneste borgere i Riget var de dog ikke forpligtede til at melde sig ind i nazistiske organisationer. I disse år erklærede omkring 1.000 færre medlemmer sig som tilhørende mindretallet, og ifølge Selskabet for Slesvig-Holstens Historie var der kun 2.700 organiserede danskere tilbage ved krigens slutning. I dag er det danske mindretal i Tyskland ifølge de officielle tal igen vokset til omkring 50.000 medlemmer. Ifølge en undersøgelse fra Hamborg Universitet i 2015 skulle tallet være over 100.000, hvoraf 42.000 bor i den traditionelle del af Slesvig fra vest- til østkysten af den dansk-tyske grænse ned til Rendsburg/Eiderstedt, mens resten bor integreret i den del af Holsten og i byen Hamborg.

Det danske mindretal har gode mindretalsrettigheder. I Bonn-København-erklæringerne fra 1955 forpligtede den tyske regering sig til at beskytte det danske mindretal, og til gengæld gav den danske regering tilsvarende mindretalsrettigheder til det tyske mindretal i deres land. Derfor er de en af fire etniske grupper i Tyskland, der nyder særlig mindretalsbeskyttelse som et nationalt mindretal i henhold til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, som Tyskland ratificerede i 1997. For eksempel blev den generelt gældende spærregrænse på fem procent for valg til delstatsparlamentet i Slesvig-Holsten ophævet for det danske mindretals partier for at sikre politisk repræsentation. Den særlige støtte til dansksprogede skoler og til pleje af religiøse, kulturelle og faglige relationer til Danmark er yderligere støtteforanstaltninger.

Kvindelandsholdet fra det danske mindretal i sydslesvig deltager i Europeada for første gang.