- 1 | Roberto Codromaz
- 2 | Erik Colja
- 3 | Mattia Gotter
- 4 | Daniel Liut
- 5 | David Colja
- 6 | Saša Žagar
- 7 | Alessio Codromaz
- 8 | Mattia Codromaz
- 9 | Mattia Razem
- 10 | Erik Ferluga
- 11 | Samuel Ferluga
- 12 | Denis Pitacco
- 13 | Daniele Bigaj
- 14 | Luca Paravan
- 15 | Stefano Simeoni
- 16 | Juri Ocretti
- 17 | Martin Juren
- 18 | Thomas Renar
- 19 | Nikolas Semolič
- 20 | Thomas Tabai
- 21 | Mattia Savi
- 22 | Matija Colja
- 23 | Emir Franzot
- 30 | Jan Košuta
Team Žile ved EUROPEADA 2024
Det slovenske fodboldhold i Italien blev grundlagt i 2018 på initiativ af ZSŠDI (Združenje slovenskih športnih društev v Italiji - Union of Slovenian Sports Federations in Italy) og under protektion af FIGC-LND Friuli Venezia Giulia - Furlanija Julijska krajina. Holdet har kælenavnet Žile og består af slovensktalende spillere, der spiller på holdene i de officielle regionale mesterskaber i Friuli Venezia Giulia - Furlanija Julijska krajina.
Slovenernes deltagelse i Europeada Between the Seas 2024, ved den dansk-tyske grænse, bliver deres anden i træk efter deres første deltagelse i Østrig, hvor de sluttede på en 7. plads og tabte i kvartfinalen til de mangedobbelte mestre fra Sydtyrol.
Det slovenske mindretal i Italien
Det slovenske mindretal i Italien er navnet på de italienske borgere, der tilhører det autoktone slovenske etniske og sproglige mindretal, der bor i den italienske autonome region Friuli-Venezia Giulia / Furlanija-Julijska krajina. Langt de fleste medlemmer af det slovenske etniske mindretal bor i provinserne Trieste/Trst, Gorizia/Gorica og Udine/Videm. Slovenerne bosatte sig gradvist i området inden for de italienske grænser: Slovenere fra provinsen Udine/Videm i 1866, slovenere fra provinsen Gorizia/Gorica i 1947 og slovenere fra provinsen Trieste/Trst i 1954.
Indenrigsministeriet estimerer, at der er mellem 83.000 og 100.000 slovensktalende i Friuli-Venezia Giulia/Furlanija-Julijska krajina.
Det slovenske mindretal i Italien nyder juridisk beskyttelse af sine kollektive rettigheder, garanteret af den italienske forfatning og af specifik national og regional lovgivning, såvel som af internationale traktater (især London-memorandummet fra 1954) og bilaterale aftaler, oprindeligt mellem Italien og Jugoslavien (især Osimo-traktaten fra 1975) og siden 1991 mellem Italien og Slovenien.
Siden 1945 har slovenere i Italien haft delvis kulturel autonomi, herunder et uddannelsessystem på slovensk. De har et bredt netværk af kulturelle og borgerlige foreninger. Det slovenske sprog er medofficielt i mange kommuner med et slovensk mindretal, og visuel tosprogethed anvendes i de fleste ikke-bymæssige bebyggelser med en traditionel slovensk tilstedeværelse. Men implementeringen af disse rettigheder afhænger i høj grad af de lokale myndigheder, og situationen varierer betydeligt fra område til område.
Både Italien og Slovenien fremmer slovensk kultur i Friuli-Venezia Giulia/Furlanija-Julijska krajina gennem tilskud til slovenske foreninger og organisationer.