- 1 | Jakob Schkoda
- 2 | Voigt
- 3 | David Scholze
- 4 | Emanuel Brühl
- 5 | Niclas Rietschel
- 6 | Luzian Gärtner
- 7 | Patrick Wocko
- 8 | Jan Bogusz
- 9 | Leon Scholze
- 10 | Karl Petrick
- 11 | Felix Rehor
- 12 | Dirk Scholze
- 13 | Christoph Rettig
- 14 | Jonas Schlodder
- 15 | Sven Erik Schwella
- 16 | Lucas Lehmann
- 17 | Kevin Geissler
- 18 | Levi Balthasar Schulze
- 19 | Koreng
- 20 | Domenik Krötel
- 21 | Florian Schulisch
- 22 | Straube
- 23 | Christian Rinza
- 24 | Katzer
- 25 | Martin Dabow
- 26 | Leon Scholze
Serbja - Lausitz på EUROPEADA
Holdet "Serbja - Lusatia" repræsenterer det sorbiske mindretal i Lusatia - Tyskland.
I 2008 røg Serbja Lusatia ud i kvartfinalen og fik en 8. plads, i 2012 blev det til en 6. plads.
Ved Europeada 2016 i Sydtyrol levede holdet fra Serbja Lusatia ikke op til de høje forventninger. Ved ikke at kvalificere sig til kvartfinalen nåede de 12. pladsen i turneringen.
Sorberne i Lausitz, Tyskland
For mere end 1.400 år siden forlod de slaviske stammer deres oprindelige bosættelsesområde nordøst for Karpaterne under den slaviske migration og flyttede mod vest. Blandt dem var forskellige sorbiske stammer, som Milceni og Luzici.Disse stammer bosatte sig i et område mellem Saale-floden, Oder-floden og bjergkæderne Erzgebirge og Fichtelgebirge.Den første skriftlige omtale af den gruppe af stammer, der bosatte sig der, "Surbi", blev lavet af den frankiske krønikeskriver Fredegar i år 631.
Efter tabet af politisk uafhængighed i det 10. århundrede reducerede assimilation og germanisering sorbernes bosættelsesområde, primært som et resultat af tilstrømningen af ikke-slaviske befolkninger.Det var kun efterkommerne af de øvre Lausitz Milceni og de nedre Lausitz Luzici, der formåede at bevare deres sorbiske sprog og kultur helt op til i dag.
I begyndelsen af 1800-tallet udviklede der sig en sorbisk middelklasse, hvilket førte til en styrkelse af den sorbiske nationalbevidsthed. Der blev grundlagt talrige foreninger, som var dedikeret til at fremme det sorbiske sprog og den sorbiske kultur og bidrog til at styrke sorbernes fælles bånd som et folk. I dag er sorberne et af de anerkendte autoktone mindretal i Tyskland. Sorberne kalder sig selv "Serbja" eller "Serby". Ud over disse betegnelser bruger tyskerne stadig betegnelsen "Wenden", især i Niederlausitz. Dette udtryk kan spores tilbage til romerske historikere, som brugte udtrykket "Veneti" til at beskrive stammer i øst, som de ikke kendte navnene på. Herfra afledte tyskerne udtrykkene "Wenden" eller "Winden" til at beskrive slaverne.Det sorbiske sprog tilhører den slaviske sproggruppe og har særligt slægtskab med polsk, tjekkisk og slovakisk. Sorbisk tales i en række dialekter i Øvre og Nedre Lusatia.Det ældste dokument på sorbisk skriftsprog er "Burger Eydt Wendisch" (den wendiske borgered) for Bautzen fra omkring 1500; den ældste, håndskrevne oversættelse af Bibelen stammer fra 1548.Serberne tæller ca. 60.000 talere; af disse bor ca. 40.000 i Oberlausitz og ca. 20.000 i Niederlausitz.