- 1 | Bojan Trbojević
- 2 | Mihailo Zekić
- 3 | Dejan Veijić
- 4 | Miloš Mirosavljević
- 5 | Nikola Nešić
- 6 | Stefan Bingulac
- 7 | Nebojša Popović
- 8 | Vukan Rakić
- 9 | Marko Jelečki
- 10 | David Bodza
- 11 | Branko Kostić
- 12 | Srđan Milovanović
- 13 | Marko Maksimović
- 14 | Aleksandar Ivošević
- 15 | Ilija Đilas
- 16 | Duško Petrović
- 17 | Dragan Dolić
- 18 | Marko Knežević
- 19 | Branimir Sijerić
Team Serberne i Kroatien ved EUROPEADA
"Serbernes fodboldhold i Kroatien" er serbernes repræsentative hold i Kroatien ved EUOPEADA 2024.
EUROPEADA 2024 bliver fjerde gang, at serbere fra Kroatien bliver udvalgt til at deltage i EUROPEADA.
Serbere i Kroatien
Serbere i Kroatien" henviser til det serbisk-talende mindretal, hvis tilstedeværelse er blevet formet af historiske migrationer og søgen efter religiøs og kulturel autonomi siden det 15. århundrede.
Dette samfunds rødder i Kroatien blev uddybet af migrationer fra det 15. til det 18. århundrede, især af rettigheder og privilegier givet af det habsburgske monarki. Serbernes religiøse identitet var en nøglefaktor i at forene samfundet, især i stridigheder med det katolske flertal. Deres autonomi blev understreget af oprettelsen af offentlige kirkelige forsamlinger, som begyndte i det 17. århundrede og understregede deres særskilte sociale, kulturelle og politiske identitet.
Den serbiske ortodokse kirke spillede en nøglerolle i uddannelsesmæssig og kulturel fremgang og etablerede vigtige institutioner som den ortodokse teologiske skole i Krka i 1614 og i Karlovac i 1794. Serberne stod over for udfordringerne fra kejserinde Maria Theresas reformer i det 18. århundrede og navigerede i det politiske landskab i det østrig-ungarske imperium, men de bevarede deres identitet og rettigheder.
I det 20. århundrede indgik serbiske ledere politiske koalitioner med kroatiske partier, hvilket markerede en periode med fælles politiske bestræbelser. Kommunismens fremmarch vakte genklang hos Krajinas unge og gav næring til modstanden mod det fascistiske Ustasha-regime under Anden Verdenskrig.
På trods af historiske op- og nedture har det serbiske samfund vedholdende kæmpet for sine rettigheder og sin identitet. I dag bor der omkring 200.000 serbisktalende i Kroatien, og de fortsætter med at fremme regional udvikling og kroatisk-serbisk samarbejde, støttet af EU-mekanismer.