"Les Ladines" repræsenterer de ladinske talere i de italienske Dolomitter. Udvælgelsen "I Ladins" har allerede deltaget med et kvindehold i EUROPEADA 2016 såvel som i Europeada 2022.

Det ladinske sprog har en lang historie og opstod under romernes indtrængen og blandingen mellem det egentlige sprog og det latinske. Ladinernes ret store territorium blev brudt på grund af invasionen af Baiuwarii fra nord og Italos fra syd. Resultatet var en opdeling af det tidligere forbundne sprogområde i tre dele, som alle havde en egen historie: Graubünden med "rumantsch", Dolomitterne med "ladin" og Friaul med "furlan". Dette var oprindelsen til tre forskellige dialekter af det samme sprog på disse tre sprogøer. I dag kaldes ladinsk også rhaeto-romansk, fordi den oprindelige befolkning var kendt som rhaeato, og ladinsk opstod under indflydelse af det romanske sprog.

Ladinernes nyere historie som sprogligt mindretal er tæt forbundet med historien om de tysktalende sydtyrolere og viser på en eller anden måde vigtige kulturelle identiteter. Med opdelingen af den sydlige del af Tyrol efter 1. verdenskrig delte den fascistiske regering ladinerne i Dolomitterne, der tidligere tilhørte den samme region, i tre forskellige provinser, området omkring Cortina og Fodom med Col de Santa Lizia i provinsen Belluno (region Veneto), Fascia til provinsen Trento og Gherdëina og Val Badia med sidedalen Mareo (Val Badia med Enneberg) til provinsen Bolzano. Kun sidstnævnte opnåede en omfattende autonomi og kompetence inden for sprogområdet, således at mindretallet i dette område kunne hævde sig bedst muligt. Ladin blev primært praktiseret og overleveret gennem sproget. Siden et par århundreder er der også udgivet ladinske bøger. Det skyldes først og fremmest bestræbelserne på at bevare sproget, som startede i 1833 med Micurá de Rüs første ladinske grammatik. Hans retningslinje var en fremtidsorienteret udvikling af sproget, støtte til et fælles litterært sprog for alle ladinere. I 1976 blev det ladinske kulturinstitut Micurà de Rü grundlagt med det formål at bevare, udvikle og finansiere det ladinske skrift- og talesprog samt at finansiere den ladinske kultur. Så det 2000 år gamle, nylatinske idiom fra romertiden plejes og beskyttes mod forfald. I dag bor der næsten 22.000 ladinere i provinsen Bozen, hovedsageligt i Gadertal/Badia og Grödental/Gherdeina, med centrene St. Ulrich/Urtijei, Corvara og St. Vigil/Al Plan. I alt bor der ca. 30.000 ladinere i Dolomitterne.