I går fjender, i dag venner – Public Viewing på Flensborghus

Den tysk-danske grænse er ganske vist nogle kilometer væk, men der er mange, der påstår, at Danmark allerede begynder ved Nørretorv i Flensborg. I Nørregade er caféerne hyggelige, man låner bøger i det danske Centralbibliotek for Sydslesvig, og man ser fodbold på denne mindeværdige 29. juni på Flensborghus, som er centrum for det danske mindretal

Fælles fest ved fødslen af Danish Dynamite

Sidste gang, der blev afholdt Public Viewing her, var i januar, da Frederik X blev kronet som ny konge og afløste den yderst populære Margrethe II. I dag bliver der ganske vist ikke kronet en ny fodbold-europamester endnu, men EM-ottendedelsfinalen Tyskland-Danmark tænder folk her i grænseregionen så meget, at der næppe findes et bedre sted at se kampen sammen end på Flensborghus. Igennem mange år samles begge kulturer her.

Det er nu 32 år siden, at nabolandene mødtes i en stor turnering, EM-finalen i 1992 i Sverige. Den danske 2:0-sejr anses som fødselsdagen for "Danish Dynamite", fansangen, som danskerne stadig rejser rundt med i hele Europa. "Tyskerne var naturligvis i flertal," husker Hendrik Vestergaard atmosfæren, der herskede i 1992 på de nærliggende caféer og restauranter ved Nørretorv. Vestergaard ejer stadig den originale danske klaphat med de to klaphænder. "Efter 2:0 til Danmark klappede tyskerne med," siger sydslesvigeren, der har dobbelt statsborgerskab. "Derefter omfavnede alle hinanden. Sådan er det hos os i Flensborg."

Hilsen fra vicekansleren

Den fredelige sameksistens her i det tysk-dansk-frisiske grænseland blev også fremhævet ved åbningen af Europeada om eftermiddagen på A.P. Møller-Skolen i Slesvig. "Vores oldefædre skød hinanden ihjel og bankede hinanden, sprogkonflikter udløste krige, kulturelle tilhørsforhold forvandlede naboer og venner til fjender og modstandere," sagde den tyske vicekansler og Europeada-ambassadør Robert Habeck, der selv stammer fra Flensborg, i en videotale. "Men stederne, hvor fortidens slagmarker var, er i dag mødesteder."

Sådanne mødesteder er A.P. Møller-Skolen og Flensborghus også. Til åbningen af det danske gymnasium rejste Dronning Margrethe i 2008 sammen med skolens stifter, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, til Slesvig. At skolen er tegnet af samme arkitekt som operahuset i København, ses på den rummelige og æstetisk tiltalende bygning. Den bruges heller ikke kun som skole, men også som kulturcenter for alle beboere. Det er det vigtigste koncertsted i Slesvig og også spillested for Schleswig-Holsteinisches Landestheater.

Besøg fra Lausitz og Rumænien

Også Flensborghus er åben for alle og er blandt andet kendt for sine jazzkoncerter langt uden for Flensborgs grænser. Lørdag aften dominerer de røde trøjer og Dannebrog, det danske flag. Enkelte tyske trøjer og sort-rød-guld hovedbeklædninger kan ses blandt de godt 200 tilskuere i den tæt fyldte sal. "Vi forventer en tysk sejr på 2:1," siger Stefan Brückner fra Cottbus. Brückner er rejst til området med sin familie for at støtte sin nevø, der deltager i Europeada for sorberne.

Kort før kampstart træder et hold i grønne trøjer ind i rummet. FC Pobeda, som repræsenterer det bulgarske mindretal i Rumænien, har slået lejr i nærheden og ser nu den tysk-danske kamp som neutrale tilskuere. Hjemmeholdet, det danske mindretal, er ikke til stede i aften. Sydslesvigerne ser kampen i deres teamhotel for ikke at blive distraheret inden deres første kamp søndag morgen klokken 11.

"Vores mand hos Nagelsmann"

De første jubelråb fra de tyske tilhængere overdøves hurtigt af de langt højere jubelråb fra den danske side, da Nico Schlotterbecks hovedstødsmål annulleres. Stemningen er stort set meget koncentreret, men for det meste rolig. "Jeg synes, det er godt, at der ikke bliver råbt så meget," siger en tilskuer. Regnafbrydelsen i Dortmund generer ingen, men bruges som en lejlighed til at hente øl eller snakke lidt. "Vores mand i Berlin," siger en kvinde, da Stefan Seidler går forbi. Han sidder i den tyske Bundestag for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). SSW har også deres hovedkvarter i Flensborghus.

"Vores mand i Dortmund," tænker mange, når den tyske assistenttræner Mads Buttgereit kommer på skærmen. Buttgereit er født i Danmark, opvokset i Flensborg og også en del af det danske mindretal. Før han som standardsituationstræner stod for hjørne- og frispark i det tyske landshold, var han ansat i samme funktion for danskerne. I forhold til Europeadas turneringsplan er det især hans hånd der er ansvarlig – han trak grupperne som Europeada-ambassadør i december.

Respekt for taberne

Det korte følelsesudbrud efter det tilsyneladende danske føringsmål giver et indtryk af, hvilken fest der ville være opstået, hvis Joachim Andersens mål var blevet godkendt, og Danmark måske endda havde vundet. På den måde var det kun tyskerne, der kunne juble to gange, og danskerne anerkendte begge hold med respekt.

"Jeg er ikke skuffet, vi tabte med ære," siger Hendrik Vestergaard. "Tyskerne vil forstå, at man skal være ualmindeligt dygtig for at besejre Danmark."