Önj knåp tweer moune wårt dåt jarste spaal foon e EUROPEADA önjfloited. Huum as åål foli önje gung, än e fötjbål europa-mäisterschap foon da autochtoone, nasjonååle manerhäide as mååst klåår. Nü koon ouer di näiste trees snååket wårde: da jarste medailje for da spaalere foon da beeste tiims san klåår! Deerbai hoonelt ham dåt ai am dåt tüüpisch „äädelmetal“, wat huum foon oudere wedstride kånt. Da medailje, wat ekstra for e EUROPEADA 2024 mååged wörden, san nemlik tu 100 üt wi-brükte plastik-ouffål!
Di dånsche amwråål-bedriw STRANDET heet da medailje mååget. Da heewe jam fornömen, dåt heef – än ouerhood üs amwråål – foon plastik-ouffål tu befrie. Tuhuupe ma friwalie, geeste unti schöljklase sumelt Strandet regelmäsi plastik-ouffål bait heef önj Danmark in än mååget naie kääre deerüt. Da mååge tuun biispaal koie-önjhänger, beekere, jåchtehüüljer unti sügoor püüntj deerüt. Unti medailje for e EUROPEADA 2024.
Di plastik-ouffål for da besunere medailje kamt ai foon irgendweer, ouers foon e gränse bai Schusterkate/Skomagerhus twasche Tjüschlönj än Danmark – dan uk e EUROPEADA as je önjt tjüsch-dånsch gränse-gebiit. (moto: „Between the Seas“).
Europeada-waane üt hiilj Europa, wat tu en seminaar foont Minderheiten-Kompetenz-Netzwerk Schleswig-Holstein/Süddänemark (MKN) kiimen wjarn, häin ål leesten harfst di ouffål insoomelt: uner dåt moto: „Garbage for medals“.
As EUROPEADA-Partner heet STRANDET dan üt di oufål, wat insoomelt wöör, da medailje mååget. Tutids as dåt måågen (foon hönj) önje gung – än da jarste medailje san klåår. Bait iinje san et dan önjt hiilj 180 stuk – 60 göljen, 60 silwern än 60 brongsne.
„We wan hål wat foon bedjüsing produsiire än wat da manschne dütlik mååget, dåt we wörklik wat iinj e mjuksi amwråål doue än üt di ouffål wat foon wjart mååge", säit Jens Wilhelm Jørgensen, wat STRANDET hiirt, ouer e misjoon foon san bedriw.
Da üt plastik-ouffål måågete medialje for e EUROPEADA 2024 betjööge dåtheermüülj.
Foto: STRANDET
.jpg)
.png){kind=logo}
-1.png){kind=logo}
_(1).png)
