Den etniske gruppe af Burgenland-kroater - Croatic Gradišćanski Hrvati - er i dag repræsenteret i fire lande: i Østrig (Burgenland og Wien), i Slovakiet (flere samfund nær Bratislava), i Tjekkiet (Sydmähren) og i Ungarn (langs den østrigske grænse). Den etnografiske betegnelse "Burgenland-kroater" omfatter efterkommerne af de kroater, der slog sig ned i de ødelagte og forladte landsbyer og byer i det vestlige Ungarn i det 16. og 17. århundrede. Historikere anslår, at antallet af mennesker, der har boet i disse områder i mere end 450 år, i dag ligger på mellem 60.000 og 100.000. Medlemmer af det kroatiske folk bor i seks ud af syv distrikter i Burgenland. Kun i den sydligste del af landet, i distriktet Jennersdorf, er der ingen kroatiske eller blandede kommuner. Kroaterne udgør ikke flertallet i nogen af distrikterne, men de fleste kroater bor i distriktet Oberpullendorf, relativt set, og i distriktet Eisenstadt, hvis man ser på absolutte tal. I alle seks distrikter er der kroatiske sprogøer, men igen er de gennemsyret af tysktalende samfund. Kun i distriktet Oberpullendorf og dele af distriktet Eisenstadt er der et mere eller mindre kompakt kroatisk, eller i stigende grad tosproget, område. De rent kroatisk-talende samfund er forsvundet i dag, kun i nogle få mindre landsbyer i distriktet Oberpullendorf (500 til 15.000 indbyggere) udgør kroaterne 80% til 95% af befolkningen. En betydelig del af den etniske gruppe har slået sig ned i Wien, hovedsageligt på grund af økonomiske faktorer som mangel på arbejdskraft i Burgenland. Denne proces begyndte allerede efter Første Verdenskrig og fortsætter stadig i dag. En del af disse mennesker er ugentlige pendlere, en del bor permanent i Wien. Burgenland-kroaterne er både kulturelt og etnopolitisk velorganiserede. Den kroatiske Burgenland-dialekt er officielt sprog i seks distrikter (30 kommuner) og i de højere myndigheder i Wien og Graz. På grundskolerne (Volksschulen) i de tosprogede samfund i Burgenland og Vestungarn, på tosprogede almene skoler (Hauptschulen) og polytekniske kurser og på nogle mellemskoler samt på universitetet i Wien og det pædagogiske akademi i Eisenstadt undervises eleverne på kroatisk. Gennem intensive kontakter med Kroatien blev kroaterne i Burgenland allerede i 1922 fortrolige med tamburica, det kroatiske nationalinstrument. I de følgende år blev der grundlagt mange tamburica-grupper og kor, som stadig er aktive i dag. Tamburicaen blev det vigtigste symbol på den kroatiske etniske gruppe i Burgenland. I dag spiller tamburicaen en vigtig rolle i det kroatiske ungdomsarbejde.